Hvad er Lust Lab ?
Lust Lab er et rum for dig, der gerne vil udvikle dig eller sidder fast i dit liv.
I Lust Lab tilbyder jeg både samtale, coaching og kropslige behandlinger. Sammenhængen mellem krop og sind- og seksualitetens betydning er selv idag et tabuområde, og overvægten af terapeut ( og psykolog)-uddannelser i Danmark underviser stort set ikke i seksualitet som andet end et problemområde.
Vores forhold til kroppen og lysten her i den nordiske lande præges ofte af skam, fortielse, løgn, jalousi og manglende selvværd.
Ønsket med Lust Lab er at skabe et anker du kan støtte dig til, når du tingene bliver svære, - ensomheden råder eller du ikke kan finde en vej med dig selv eller din partner. Ønsket er ligeledes at åbne muligheder for at mennesker undersøger sig selv og deres seksualitet, åbner for nye rum, lærer deres grænser at kende.
Hvor meget kan vi sætte fri i os selv og stadig være empatiske mennesker, der passer på hinanden ?
Hvordan holder vi kontakten til os selv, jorden, ankeret og følelserne, når vi kaster os ud på dybt vand ?
GRÆNSER
Berøringen i mine kropsbehandlinger er kun fra mig til dig og ikke fra dig til mig. Jeg respekterer naturligvis alle dine personlige grænser, og inden hver behandling taler vi om skader eller steder der har specielt brug for opmærksomhed.
TAVSHEDSPLIGT
Jeg har tavshedspligt, og ingen oplysninger vil blive delt med nogen.

ETIK
Respekten for det enkelte menneske og lydhørhed overfor dine valg er et naturligt udgangspunkt for alt mit terapeutiske arbejde. Terapi er en samskabende proces, hvor jeg er rådighed både som terapeut og menneske for dig.
SPECIALE
Jeg interesserer mig for bevidsthedsprocesser i forbindelse med kroppen og alle de kreative afkroge og lyster den har. Hvordan folder vi os ud som mennesker med vores fulde potentiale, og holder op med at dømme, vurdere og hade os selv ?
Min vinkel er holistisk- vi skal arbejde med det hele menneske- og også med vores livskraft/seksualitet , hvis vi skal vokse som mennesker. Derfor ser du behandlinger hos mig du ikke kan finde hos andre terapeuter, der alle indeholder en kobling mellem krop og sind/bevidsthed. Ligeledes går min interesse på at hjælpe mennesker med at undersøge ”yderområderne” af deres kærlighedsliv- det kan være alternativ seksualitet eller åbne ægteskaber.
Min egen rejse gennem 2 mongame ægteskaber (og 2 børn på 12 og 19) til et åbent parforhold ( de seneste 4 år) med rødder i det alternative seksuelle miljøet har givet mig et godt fundament for at arbejde med netop dette.